Søndag eftermiddag klokken 14.29 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket en alvorlig trafikulykke på Giber Ringvej i Tranbjerg.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Mand dræbt efter sammenstød med bil
Ulykken skete i krydset ved Landevejen, hvor en 77-årig mandlig knallertfører og en 63-årig mandlig bilist var kørt sammen.
Sammenstødet var angiveligt opstået ved, at den 77-årige mandlige knallertfører kom kørende på Landevejen og over for rødt lys, hvorefter han blev påkørt af en personbil, der kom kørende på Giber Ringvej i sydøstlig retning.
Der blev efter ulykken ydet livreddende førstehjælp til den 77-årige, men hans liv stod ikke til at redde. Han blev erklæret død af en læge på stedet klokken 14.50.
Chok efter koncert: Shu-bi-dua-medlem i ulykke
»Du vil altid være med os«: Afdød 18-årig mindet til AGF-kamp
Ingen øvrige personer kom til skade i forbindelse med episoden, hvor trafikken dog blev påvirket i nogle timer, da Giber Ringvej var lukket i en kortere periode i løbet af eftermiddagen.
Ingen personer er blevet sigtet i sagen. De pårørende til den 77-årige er blevet orienteret.
Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.
2024-04-15T10:45:12Z dg43tfdfdgfd